Udstillings anlæg status august…

Så er der igen en opdatering omkring vores nye udstillings anlæg.

Hen over sommeren har det været lidt mere spredt med bygge dagene, men der er nu alligevel sket en hel del.

Sporlægningen på paradestykket er færdig og strøm føringen er godt på vej. Vi opbygger de tre strømkredse som separate cirkler med hver sin føde bus under anlægget, så det giver jo tredobbelt arbejde. Denne løsning bruger vi for at kunne opretholde størst mulige driftsikkerhed i tilfælde af kortslutninger, anlægget er jo bygget til at vise kørende tog i store mængder så det duer ikke hvis alle tog stopper samtidigt…

På svinget, hvor der bliver ørken, er der blevet bygget sporunderlag til de tre spor kredse og forbindelses stykker mellem yder og inderkredsen. Det er på denne del af anlægget hvor sporene ændrer højde så vi kan lave krydsninger uden at blokere de øvrige spor.

IMG_3081

Ørken svinget

Der er lagt sporskifter og spor på det meste af endestykket og nu kan man rigtigt se hvordan niveau forskellen mellem sporene skaber en spændende afveksling fra det ellers ret flade paradestykke. Lige nu mangler der blot en bro før sporet kan føres helt i gennem på den høje kreds.

Men vi har lagt spor på den lave del, så det fortsætter nu ind på bjerg stykket hvor det vil ligge nærmest publikum. Der bliver lagt betonsvelle spor hele vejen på det lave spor mens det høje spor bliver med træ sveller.

IMG_3093

Bjerg stykket

Der er lagt sporunderlag på det meste af bjerg stykket og det høje spor vil få en stigning frem mod midten af anlægget så der bliver et “summit” som togene skal kæmpe sig op over. Det bliver sikkert spændende at se og høre…

På det sidste sving er vi ikke begyndt at lægge spor endnu men det forventes at vi har sammenhængende kredse i starten af september. Og så snart vi får muligheden vil vi begynde med testkørsler så vi kan rette eventuelle problemer inden vi begynder på landskabet.

Der er planlagt lang bygge dag i næste uge hvor vi starter kl 9. og der forventer vi at kunne lave et stort ryk fremad.

Der vil komme løbende opdateringer undervejs…