Anlæggets ørkendel er påbegyndt for et par år side og fremtræder i dag som et af klubbens nuværende ”blikfangere”. Ørkendelen er synlig lige når man træder ind i lokalet. Anlægsdelen fremtræder forholdsvis færdig – men tro os, der er ikke noget der bliver helt færdigt, for vi forbedrer hele tiden vores byggemetoder og forbedrer landskabsbygning med detaljer

Opbygningen er stærkt inspireret af seks medlemmers ekskursion til Californien og Arizona i Maj 2013. Ørkenformationerne er forbilledlige og er inspireret fra Mojave Desert og Kingmann Canyon og ”Rute 66” (den berømte hovedvej fra Los Angeles til Chicago).

Vejen med overkørsel i ende mod station væk fra MP213

I starten af 2013 begyndte vi med denne del af anlægget, også kaldet Arizona Canyon. Den ca. 5 meter lange banestrækning er udlagt forholdsvis ret fra stationen med en meget let stigning og drejer herefter i et meget let fald ind i en 90 graders kurve over mod modulområdet.

Området blev planlagt og opbygget med en vejstrækning, fra fascia med overskæring af dobbeltsporet, hvorefter vejen følge sporet og herefter drejer i baggrund.

Vejen langs spor mod sving

Ørkenanlæggets bund er bygget efter vores klassiske fremgangsmåde, flamingoskum, udspartling osv. I fascia er der flere lavet forholdsvis dybe udskæringer, der giver den gode modeloplevelse af den amerikanske ørken og dens fantastiske niveauvariation. 

Svinget med klipper MP211

Klipper efter sving MP211

Kig mod enden mod modulstykke – MP210

Kig fra modulstykke – MP210

Klipper efter MP210

Anlægget er herefter indsat et større antal gipsafstøbninger af klippeformation, der sirligt er søgt indpasset i hinanden. Afstøbningerne er efterfølgende farvet op med Woodlands farver. Særligt for ørkenfladens bund er, at den er påført op mod 10 kg små sten og meget fin sand, som vi selv har indsamlet i Mojave Desert og Cajon Pass, i umiddelbar nærhed af BNSF og UP banestrækninger i Californien. Materialet er medtaget til Danmark som rejsegods. Sluttelig har vi smukkeseret det hele med påsætning af hundredvis af små modelørkenplanter.

Vejstrækningen, stærkt inspireret af ”Rute 66”, er spartlet op og malet med en farve, der skal søge at ramme den forbilledlige afbrændte lyse asfalt med de fornødne revner mv. Ved baneoverskæringen har vi indbygget to Walthers signalbroer – men vi overvejer at udskifte dem med mere elegante signalbroer. 

Baneoverskæring med kig mod station ved MP212