Det faste anlæg
Et stykke af Amerika i København.
I klubbens lokale er opbygget et af danmarks måske største faste modeljernbaneanlæg med amerikansk forbillede. Anlægget er opbygget som et punkt til sløjfe anlæg i tre etager og undervejs kommer man gennem både stationer, industrier, grønne områder og ørken landskaber. Banen er konstrueret til at der kan sendes ca. 6 meters togstammer ind fra opstillings sporene og så er det ellers bare om at holde styr på industrier, vogne og de andre tog så trafikken kan glide og gods og pasagerer kan komme til og fra de rigtige steder.
Anlægget tilbyder kørsel på den dobbeltsporede mainline (hovedspor) på mellem etagen, det enkeltsporede branchline stykke på den øverste etage og på den lille tømmerbane på toppen af bjerget i midten af det hele. Afhængigt af den planlagte køreidé for dagen kan der arbejdes med køreplaner, dispatching, rangering og selvfølgelig lokofører opgaver. Se mere på siderne om rundturen på anlægget.
Anlægget er køreklart og der er landskab på store dele af det, men der er også områder under ombygning og nye områder under planlægning. Vi mødes i klubben ugentligt, i øjeblikket om torsdagen, hvor der bygges og planlægges m.m. den sidste torsdag i måneden er det køredag. Alle medlemmerne har dog egen nøgle så det sker at der bliver bygget og kørt på andre dage også.