Sommeraktivitet på udstillings anlægget

Forfattet af  Aage Thorhauge

Siden sidste rapport 2. juni 2015 om byggeri på vores udstillingsanlæg, har vi hver mandag fra kl. ca. 17.30 til midnat arbejdet forholdsvis intensivt på anlægget.

Vi har været mellem 4 – 8 mand hver gang og det har været ganske fornøjeligt og produktivt. Arbejdet sker fortsat som delvis hjemmearbejde, hvor Lars har fået samlet det store roundhouse og monteret det på sin plade. Se også tidligere indlæg..

20150629_170433

Nybygningen luftes…

20150629_165807

Det bliver flot

Aage arbejder fortsat med opstillingsyarden og det kan forventes, at samtlige 9 gennemgående spor på den 13 meter lange opstillingsyard er færdigmonteret. Yarden vil være så stor, at der på hvert spor vil kunne hensættes et kultog med 3-4 diesellokomotiver og 50 vogne, tilsammen ca 30 lokomotiver og 450 kulvogne. Sonny arbejder videre med de nyerhvervede stik og montering af ledning ”Anderson Power Products”

Vi har sat overlæggeren forholdsvist højt og det kræver naturligvis meget tid, som så går fra indsatsen på vores faste anlæg i København. Men vi har valgt at være loyal overfor projektet og bruge effektiv energi mv., så anlægget kan fremvises til efteråret som køreklart anlæg ”under construction”.

Hele anlæggets rammer, moduler mv. har nu været samlet, således at der er 38 moduler rundt, hvortil der kommer dobbeltmoduler på langsiden, 26 stk. Samlet antal moduler er 62 stk.

CAM00038

Et kik ned over midten af anlægget

CAM00033

Der er nu købt samtlige spor og et antal broer. På industrimodulerne har vi valgt at bruge et kode 70 spor, så der er købt spor fra Micro Engineering. Vi har købt broer fra Central Valley Model Works, både 72 og 150´ plate girder Bridge

På de 13 moduler foran industri og engineyard modulerne, (ikea modulerne), har vi lagt underbygningen direkte på pladen. Underbygningen skal bære banelegemet. Underbygningen består af 50 mm flamingo, hvorpå der er limet 12 mm krydsfiner i passende bredde. Krydsfiner er også skruet/limet fast i modulets sider. Overbygningen laver vi normalt af 4 mm kork, hvorpå skinner fastgøres. Vi har imidlertid som underlag til spor valgt en 3 mm linoleum, der med rundsav er savet ud i en 35 mm strimmel. Denne knap 1 meter lange strimmel limes på krydsfiner i afstemte mål, således at den forbilledlig opbygning kan skabes med en overbygning af skinner i kombination af træ og betonsveller. På kort sigt (forhåbentlig)  limes der ballast i spor. Vi anvender acrylfugemasse og hvid trælim. Sporene limes på linoleum med montagelim.

Mandag den 6. juli blev det store roundhouse for første gang monteret på anlægget. Forestil jer, at der på hele dampyarden henstår over 20 stor damplokomotiver, Big Boys, Challengers, 4-8-4, GS4, Y6B, 2-10-2, 4-12-2 ………

IMG_2296

Den stolte bygmester ligger sidste tagstykke på plads.

IMG_2299

Det fylder godt med det udhængende roundhouse

Samme mandag blev der sen aften lagt de første 3 flexskinner. Vi limer skinnerne direkte på underbygningen med montagelim. Til sikker montering af skinner i modulkanter har vi har valgt en gammelkendt metode med messingskruer, der efter nøjagtig udmålt punkt, nedskrues i kant, klippes og slibes, således at skrueoverkant er i højde med skinneunderkant. Det hele loddes sammen og skinner skæres med vinkelsliber (1 mm skive) mellem moduler.

Dags dato er der spor hele vejen fra sving til sving på forstykket så inden længe kan vi rulle en hel omgang rundt…

IMAG1009

Detalje af samlingen før lodning og skæring

image1
Vi er videre i gang med at montere underbygning til skinner i kurvestykkerne – det hele er tegnet i Autocad og udprintet i fuld størrelse. Der kan så med stor præcision skæres de fornødne buede krydsfinerstykker som skal monteres i en nøjagtig stigning eller fald.

Her benytter vi et værktøj fra “mors sy-kasse” Det vides ikke helt hvad den hedder men det er et hjul med pigge på som vi kan køre langs stregen på den printede tegning og dermed få markeret denne over på træet der skal skæres.

IMAG1007

Der prikkes ned på pladen

Med et fleksibelt stykke træ kan man nu lave en streg der hvor pladen skal skæres og så er det bare at skære det ud.

IMAG1014

Den buede lineal

IMG_2335

Her monteres og justeres bane stykkerne i ørken svinget

Nedbrydning

Jesper rydder det gamle tilkørselspor så vi kan få plads til det nye.

Parallelt med opbygningen foretager vi faktisk også nedrivning! De “gamle” engineyard moduler skal tilpasses til det nye damp/drejeskive stykke og der skal etableres et gennemkørende spor langs den ydre kant som kommer til at fungere som “kreds 3” på anlægget. Det er heldigvis ikke den kæmpe opgave da de gamle moduler næsten allerede havde et sådan gennemkørende spor.

Med andre ord …. Det går virkelig fremad og vi skal nok nå i mål, så anlægget kan fremvises på efterårets udstilling.

Men nu er sommeren jo i fuld gang og der kommer nok et par mandage, hvor aktiviteterne i Holbæk er erstattet af badeferie mv.

Vi glæder os til at kunne vise de næste fremskridt så følg med på siden…