Sporet kommer på
Af Aage Thorhauge
Dette er vores 4. artikel om planlægning og opbygning af vores nye udstillings anlæg. Såfremt du syntes, der er beskrevet noget som måske kræver lidt mere forklaring, vil jeg henvise til vores øvrige artikler og opdateringer på vores hjemmeside.
Som omtalt tidligere har vi midlertidigt fået stillet et lokale til vores rådighed til at opbygge et forholdsvist stort udstillings anlæg. Uden dette lokale har vi faktisk ikke været i stand til at opbygge et så stort anlæg på så kort tid.
Vi erkender alle, at overlæggeren er sat højt, men det har virkeligt været vores ambition at lave et intelligent udstillings anlæg, som viser et modellandskab og jernbane med US-forbillede.
Byggeindsatsen på udstillings anlægget påvirker naturligvis stærkt indsatsen på vores faste anlæg i København. Da rådigheden over lokalet, som vi bygger i, kan være kort, har vi valgt at være loyal overfor projektet og bruge energien effektivt der, så udstillings anlægget i det mindste kan færdiggøres der med pålægning af spor og montering af el – og endelig test.
Vi har, med to ugers afbrydelse i sommer, hver mandag fra kl. ca. 17.30 til midnat arbejdet intensivt på anlægget. Vi bruger nu også hele arbejdsdage på værkstedet, fra tidlig formiddag til sen aften.
Alle anlæggets rammer, moduler mv. er samlet. Anlægget består af 64 moduler. Langsidernes moduler er dobbelte og består af i alt 52 moduler a 1 meter. Kurverne i begge sider er lidt større og udgør 12 stk. Der er ved konstruktionen gennemtænkt transport volume, men det kræver alt andet lige større transportkapacitet end vores gamle udstillings anlæg.
Ligesom modulerne er anlæggets sporføring tegnet på AutoCAD. Tegninger er herefter printet ud i 1:1 og lagt på plader. Vi benytter her en lille værktøjs sag fra “mors sy-kasse” til at prikle sporføringen fra print til krydsfinerpladen. Herefter kan vi som vist på billedet, fremhæve de kurvede linjer fra print til plade, hvorefter pladen det er klar til skæring.
Vi anvender Peco skinner, kode 83 med beton og træsveller. Sporet er designet som forbilledlig model af amerikanske spor. Særligt træsvellerne afviger fra europæiske standard ved kortere svelleafstand. På industrimodulerne har vi valgt at bruge kode 70 spor fra Micro Engineering. Vi har købt broer fra Central Valley Model Works, både 72 og 150´ plate girder Bridge.
Underbygningen skal bære banelegemet. Vi anvender lidt forskellige konstruktioner af underbygning. På de flade moduler (den dobbeltsporede paradestrækning) består underbygningen af 50 mm flamingo limet på modulets formstabile plade. På flamingo limes 12 mm krydsfiner udskåret i passende bredde. Krydsfiner skrues/limes fast i modulets sider. På de øvrige moduler (med stigning og fald) fastgøres den tilskårne krydsfiner i modulets nøje udmålte kanter med lim og skrue. Herefter stabiliseres med flamingo der limes mellem krydsfiner og anden stabil bæring i modulet.
Overbygningen laver vi normalt af 3-4 mm kork, hvorpå skinnen fastgøres. Vi har imidlertid som underlag til spor valgt en 3 mm linoleum (overskud fra et byggeprojekt og dermed gratis), der med rundsav er savet ud i en 35 mm strimmel. Denne knap 1 meter lange strimmel limes på krydsfineren i afstemte mål, således at den forbilledlig opbygning kan skabes med en overbygning af skinner i kombination af træ og betonsveller. På kort sigt limes der ballast i spor. Vi anvender acrylfugemasse og hvid trælim. Sporene limes på linoleum med montagelim. (Se billedet nedenfor)
Til sikker montering af skinner i modulkanter har vi har valgt en gammelkendt og prisbillig metode med messingskruer, der efter nøjagtig udmålt punkt, nedskrues i modulkant, klippes og slibes, således at skrueoverkant er nøjagtig i højde med skinneunderkant. Spor og skrue loddes sammen og skinner skæres med vinkelsliber (1 mm skive) mellem moduler.
I juni blev de første 3 flexskinner monteret på anlægget.
I skrivende stund har vi lagt spor næsten hele vejen rundt i anlægget så inden længe kan vi foretage skæring af spor mellem moduler. Når montering af de elektriske forbindelse er foretaget, vil vi teste anlægget med rullende materiel (det bliver en stor dag).
Alle spor på anlæggets opstillingsyard er monteret som hjemmearbejde og de elektriske forbindelse til sporskifter er forberedt. Yarden består af 9 gennemgående spor på ca. 11 meters længde, hvortil kommer et modul i hver ende med yardens sporskifter. Yarden vil være så stor, at der på hvert opstillingsspor vil kunne hensættes f.eks. kultog med 3-5 diesellokomotiver og 50 vogne. Tilsammen vil der på yarden kunne henstå ca. 30-40 lokomotiver og omkring 450 stk. 50´ vogne.
Den store ringremise (roundhouse) og drejeskiven (broen er knap ½ meter) er monteret på anlægget. Drejeskiven styres digitalt. Forestil jer, at der på hele dampyarden henstår over 20 store damplokomotiver, Big Boys, Challengers, Cab Forwards, 4-8-4, GS4, Y6B, 2-10-2, 4-12-2. Dampyardens spor er nu udlagt midlertidigt så vi kan få markeret sporenes nøjagtige placering i forhold til kultårn og den tilhørende kulelevator, bunkerolieanlæg samt andre banetekniske bygninger mv.
Samtidig med opbygningen foretager vi faktisk også visse nedrivninger. Engineyarden fra vores gamle udstillingsanlæg indgår også i vores nye udstillingsanlæg, men modulerne skal tilpasses mellem til steamyarden med drejeskive og industrimodulerne. Der skal derfor etableres et gennemkørende spor langs engineyardens ydre kant. Dette spor kommer til at fungere som anlæggets “3. kreds”. Det er heldigvis ikke den største opgave da de gamle moduler næsten allerede havde et gennemkørende spor.
Hjørnemodulerne er opbygget med skinnekurver i store radier og samtidig et let fald eller stigning. Der er således en stor variation i sporføring og oplevelse, fra den flade dobbeltsporede linje på paradestykket foran engine- og steemyardsmodulerne til hjørnemodulernes enkeltsporede linjer med bl.a. ”cross overs”.
Sporene fører fra hjørnemodulerne til det andet lige paradestykke og opstillingsyard. Dette lange paradestykke der er designet og konstrueret som en kombination af bakke og bjergterræn. Mod publikum er den nærmeste banelinje uden stigning og forholdsvis ret. Den lidt tilbagetrukne banelinje stiger ca. 1% til paradestykkets midte ”summit”, hvorefter linjen falder tilsvarende. Vi forestiller os, at det bliver flot og spændende at se godstog på over 10 meter længde kæmpe sig op mod summit.
Opbygning af bjerge var oprindeligt planlagt ved anvendelse af Woodland Senic bjergafstøbninger, men vi har nu valgt en anderledes metode som ” rupheandtumbelle” har oploadet i to videoer på Youtube. Prøv at søge videoerne ”Carving Foam Rocks 1”og ”Carving Foam Rocks 2” og se byggeprocessen.
Vi er i fuld gang med at samle de elektriske forbindelser mellem modulerne og spor. Først monteres DCC bussen. Vi har tidligt i byggefasen undersøgt en del muligheder til en DCC-bus. Forskellige udgaver af de såkaldte bananstik blev undersøgt, testet og afprøvet, men de blev hurtigt forkastet, bl.a. ud fra erfaringer fra vores gamle udstillingsanlæg.
Valget faldt derfor på en løsning ”Anderson Powerpoles”. der efter vores opfattelse gør DCC-bussen både idiot- og forbindelsessikker.
Anderson Powerpoles består af 2 dele. En kontaktenhed, der bliver klemt på ledningen med et specialværktøj samt et plashus, hvor kontaktenheden bliver klikket ind i. Fordelen ved den type stik er, de samles i blokke, og kan derfor ikke samles forkert, næsten som et LEGO system.
Vi opbygger de tre strømkredse som separate cirkler med hver sin fødebus under anlægget, så antal forbindelser mellem modulerne er forholdsvist omfattende. Vi har valgt denne løsning for at kunne opretholde størst mulige driftsikkerhed i tilfælde af momentane kortslutning. Vores udstillingsanlæg er bygget til at vise kørende tog i store mængder og længder, så det duer ikke at alle tog stopper samtidigt ved en enkelt driftsforstyrrelse.
Med andre ord. Det går virkelig fremad.