Fremskridt og lys i klublokalet
Mens landet har været lukket ned har der naturligvis ikke været de sædvanlige medlems møder og køredage i klubben. Men det betyder ikke at der har været stilstand i lokalet.
Enkelte medlemmer har i perioder haft mulighed for at bruge mange timer i lokalet og det har udmøntet sig i en del store forbedringer. Der er blandt andet blevet rettet til på nogen forskellige spor så der er blevet længere opstillingsspor på nederste etage og yarden på mellem etagen har også fået bedre udkørselsforhold og der er blevet plads til mere industri.
Lige inden vi blev lukket ned var vi startet på udskiftning af sportavler på anlægget. Enkelte af disse er nu i drift men der er stadig et stykke vej endnu. Der kommer snart mere info om hvordan vi har lavet disse i vores vidensbase.
På øverste etage er der kommet nyt landskab på minen og sporet gennem bjerget er nu igen farbart. Det nye landskab tillader at man kan få hånden ned fra toppen så eventuelle afsporinger kan afhjælpes.
Men den mest synlige forbedring er at der nu er kommet lys hen over næsten hele anlægget. Der er blevet ophængt LED lamper langs forkanten af anlægget på alle etager. På de to nederste lag hænger lamperene i forkanten af etagen ovenover og på den øverste etage er der ophængt afdækning på loftet eller ud fra væggen afhængigt af afstanden til loftet.
Efterhånden som landet åbner igen håber vi på igen at kunne mødes regelmæssigt til vores hyggelige møder og køreaftner…
Næste år har vi 25 års jubilæum og det tænker vi at fejre på en eller anden måde.